Pyntning af blomsterkranse
Fantasien starter her

Krans - pyntning af traditionelle blomsterkrans

En af de største fordele som vi får ved selv at fremstille og pynte vores egen personlige traditionelle blomsterkrans er at vi selv kan bestemme farverne, hvilke blomster, græsser, blade, farvekompositioner m.m.

Jeg vil bare sige at i tilfælde at vi ved hvor kransen skal hænge så er det oplagt at tænke på de farver som rummet har og hvad der passer der til. Skal jeg lave en eller flere kranse til værtindegaver så vil jeg vælge farver som jeg synes passer til de fleste hjem.

Vi starter med at vælge de materialer, som vi skal bruge til kransen. Alle blomster og blade m.m. klippes i stykker på ca. 4-5 cm længde. Start med at binde nogle buketter. Størrelsen af buketterne er op til den enkelte. Jeg vil anbefale at den første buket bliver prøvet eller målet af på grund-kransen. Det vil sige at jeg lægger buketten inden den er færdigbundet ovenpå grund-kransen, for at se eller måle hvor meget den fylder på kransen. Fylder eller dækker den hele grund-
kransens brede eller er der behov for evt. to buketter for at grund-kransen er dækket. Derefter prøver jeg at måle mig frem til hvor mange buketter det er nødvendigt at lave for at dække hele grund-kransen. Hvis vi har nogle lave kurve eller papæsker, er det praktisk at lægge hver art for sig, menes vi arbejder.

Selve pyntningen foregår bedst ved et stort arbejdsbord, da alle materialerne fylder godt. Selv om blomsterne skal være tørre, skal vi passe på at de ikke er knastørre. Blomster der er for tørre og sprøde, douches med vand en time før vi begynder at binde. Efter at blomsterne er fugtede lægges de i en plastpose.

Begynd med at sno eller vikle den tynde ståltråd eller Mytetråd om kransen, så den løse ende stikker ca. 10 cm frem. Den skal vi bruge til at afslutte arbejdet med.

Læg nu den første buket på grund-kransen, og sørg for at fordele den, så de enkelte blomster dækker godt ud til alle siderne, med mindre vi ønsker at bruge 2-3 buketter pr. gang. Så vikles tråden om en gang. Næste buket arrangeres på samme måde, oven på stænglerne af den første buket og så fremdeles. Hvis kransen skal blive flot og struttende, er det vigtigt, ikke at spare på materialerne.

Afslutningen af en krans er det sværeste. Når den sidste buket er bundet på, må man forsigtig stikke de små stilke ind under den første buket, som blev bundet på. Vi kan eventuelt klippe lidt af stilkene, så det er lettere at stoppe dem ind. Derefter snor vi myte- eller ståltråden et par gange sammen med den løse ende fra starten. Tråden bides over i en længde af ca. 8-10 cm. Vi skal nu lave et lille ”øje” til at hænge kransen op i. Sno igen et par omgange og stop enderne ind i mos eller halmkransen.

    kreatit.dk
    9991073