Sneborg
Fantasien starter her

Sneborg

Sneborg kræver nok en del sne og måske flere dages arbejde.

Sneborg kan bygges på flere måder:

metode 1:

Lav en række store snebolde og læg dem så de danner den nedeste del af borgen. Det kan være at på grund af at det måske er tungt arbejde med store snebolde at det med fordel veksles mellem at lave store og små snebolde.

De store snebolde ligges i en lang kæde, og danner som beskrevet fundamentet til borgen. Ovenpå disse placeres nu nogle snebolde som er lidt mindre.

metode 2

Sneborgen bliver bygget af en hel masse byggesten. Det vil sige at vi har 4-5 klodskasser som bliver skabelonen til vores byggesten. Vi bygger nu borgen op ved hjælp af disse byggesten, i princippet som hvis det var et sandslot der skal bygges.

Vi tager klodskasserne en af gangen og fylder dem med sne. Derefter bliver sneen trykket godt sammen. Klodskasserne vendes rundt og den første byggesten er blevet fremstillet. Fordelen er at disse byggesten af sne kan flyttes efter at de er formet i modsætning til byggesten af sand.

Grunden til at jeg siger at der skal bruges 4-5 klodskasser er fordi, i tilfældet at I er flere om at bygge borgen. Så kan en lave byggesten, mens en anden kan bygge borgen. En tredje kan måske sørge for at der er er sne til at fremstille disse byggesten. Det gøres ved hele tiden at skovle sne hen til ham eller hende som fremstiller byggestenene.

Husk lige at bygge i forbandt. Det vil sige at når første lag er lagt så kan lag 2 ligge halvt over den underste byggesten eller lige midt over spalten som deler den underste byggesten.

Metode 3

Den tredje metode gælder det bare om at skovle en hel masse sne, så det ligner en bjergkæde. Det kan kræve rigtig meget sne.

Men det er også muligt at tage en sneskovl og skære ned i siderne så fjeldvæggen bliver lodrette. I tilfælde at vi ønsker et højere side, kan vi skære toppen af og eventult ligge en række snebolde på toppen som har ca. den samme bredde som fjeldsiden.

Borgens udseende

Borgen kan se ud på mange måder.

Borg Type 1.

Type 1 bliver bygge op så den har en lang frontside mod eventuelt en indkørsel.

Borg type 2.

Denne type bygges så den danner næsten en cirkel. Det skal være muligt at komme ind og ud af borgen. Cirklen størrelse er helt op til dem som bygge borgen.

Borg type 3.

Denne type vil være firkantet, men kan også være trekantet. Det vil sige at ind og udgangen foregår i den spidse ende af trekanten.

Borg type 4

Det er en type som starter ud til at være en firkantet borg, men så bliver den udviddet med flere rum. Eventuelt 1-2 rum per. dag, så det til sidst ender med et stort hus uden tag.

 

  

    kreatit.dk
    9432624