Dryppe lys
Fantasien starter her

Dryppe lys


Dryppe lys kan du naturligvis også bruge din påskeferie på.  

Børn elsker at dryppe med lys. Jeg husker også fra min barndom, som noget sjovt og hyggeligt.

Start med at brede aviser ud over arbejdsbordet, eller en gammel voksdug.

Midt på bordet sættes nu et stort tykt og stabilt stearinlys, som du tænder.

Du skal bruge:

  • Aviser til bordet
  • Stor tyk lys som kan bruges til at tænde lysene til at dryppe med
  • Gennemfarvede stearinlys i flotte farver nye eller lysstumper. - Søsterne Grenes er super gode og billige.
  • Gamle plastik bægre i forskellige former. Du skal huske at plastbeholderens omkreds ikke skal være for stor. Jeg vil anbefale mellem 4 og 6 cm.
  • Evt. dyb talerken og nogle kageforme.
  • En voksen til opsyn - på grund af levende lys
  • noget vand 

Fremgangsmåde

    1.  Start med at fylde plastbeholderen med vand eller en dyb talerken.
    2. Hvis dyb talerken så lægges den ønskede kageform i talerken.
    3. Vælg et af de farvede stearinlys og tænd det.
    4. Hold det tændte stearinlys vandret over plastbeholderen eller kageformen, så det drypper med stearin ned i formen eller plastbeholderen.
    5. Lad dråberne falde ned i vandet. Det kræver lidt øvelse til at få dråberne til at falde, så de dannner et mønster. Sluk lyset når du ønsker en ny farve på stearindråbene.
    6. Gentag 3 til og med 5 flere gange
    7. Til sidst vælger du en farve som du vil slutte af med. Tænd lyset og dryp stearin ned og ovenpå dit arbejde. Det er vigtig at du nu sørger at dit arbejde er mindst 3-4 lag tyk af stearin.
    8. Nu skal arbejdet have lov til at køle ned eller stivne.  
    9. Når det er klar så trykker mor eller far forsigtig med en finger arbejdet ned i glasset. Når det er løsnet, så trykkes arbejdet et tilfældig sted langs kanten. Når arbejdet vipper op på højkant, så er det nemmere at få op af plastbeholderen. Nu kommer så det spændende øjeblik, hvor arbejdet bliver afsløret. Grunden er at du skal regne med at det er de første dråber stearin, som danner mønsteret.  

        kreatit.dk
        10551608