Kravlenisser
Fantasien starter her

Kravlenisser

Det er dem vi kender som dem der hænger rundt om i vores huse i julemåneden.

Det var vor tids mest kendte julenissetegner Frederik Bramming (født 1911), der i 1947 lancerede udklipsark med nisser som han fandt på at kalde kravlenisser. Han tegnede det første år 2 ark for Allianceforlaget der trykte dem i 80.000 eksemplarer. Året efter var der 12 andre tegnere, der overtog betegnelsen kravlenisser. Allianceforlaget anlagde en række retssager for plagiat, men tabte eftersom betegnelsen kravle + nisse er sammensat af to allerede kendte ord. Kravlenisse kan derfor ikke anses for en »enestående« sproglig nyskabelse som kan »mønsterbeskyttes«. At Bramming fandt på ordet kravlenisser er der ingen tvivl om, men begrebet kravlenisser - nisser der kan klippes ud og anbringes hvor som helst - kendes i al fald allerede i 1940'erne. Og i slutningen af 1920'erne tegnede Alfred Schmidt lignende nisser til glæde for børnene i Krebs' skole, hvor hans søn var bestyrer.

 

    kreatit.dk
    10704388