Store bededag
Fantasien starter her

Store bededag

Store bededag blev indført af biskop Hans Bager i Roskilde i 1675 til 1693. Han indførte 3 hele faste- og bededage.

Den midterste blev endda lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og blev dateret til den 4. fredag efter påske. Det forhold sig nemlig sådan at Christian den 5. kunne så nå at holde Bededag i København, inden han drog på sommerrejser til sine dengang riger og lande.

På bededagene bad præsterne i kirken for fred, dagene var bodsdage og man fastede. Store Bededags fik navnet fordi den skulle fremstår som en "ekstraordinær, almindelig bededag". Det blev gjort til noget helt specielt da man også valgte at indvarsle denne dags kommen aftenen før, i form af ringning med kirkens største klokke, - den såkaldte stormklokke. Dette var signalet til at folk skulle lukke, og der heller ikke længere måtte drives handel. Alle skulle afhold sig med at arbejde, rejse, leg, spil og alverdens forfængeligheder. 

Før reformationen i 1536 gik præster og menigheder flere gange om året rundt i sognet med kors, kirkefaner og røgelseskar for at velsigne marker og huse. Da det var vigtigt at nå hele sorgnet og få alt velsignet, blev der indført "gangdage". Senere blev de lagt sammen så de kunne bruge 3 dage til det. I 1536 blev gangdagene afskaffet, og det var du bededag i selve kirken.

I 1580  besluttede øverste myndighed at der kun skulle være 3 bededage - 16., 17., og 18. januar. I 1631 indførte Christian 4. i stedet, at der nu skulle være bededag den første onsdag i måneden udtagen København som skulle have den første fredag i måneden.  

I 1700 tallet blev det moderne at det bedre borgerskab i København gik tur på volden store bededagsaften.

Hvorfor spiser man så varme hveder

I midten af 1800-tallet er der dokumenteret at man spiste varme hveder Store Bededagsaften. Grunden til disse var at alle skulle have fri denne dag også bageren, så da der ikke kunne købes bagerens brød m.v. på selve dagen, bagte man de hvedetvebakker aftenen før, som folk selv kunne spise dagen efter eller evt. varme i ovnen.
I dag spiser vi ikke varme hveder på selve store bededag, men aftenen før.

    kreatit.dk
    10418062